Et sted på landet. Brogaard nær Fredensborg er en 175 år gammel firlænget gård og omdrejningspunktet for to nye fotoessays udgivet af den prisvindende belysningsdesigner Iben Winther Orton.

Om dagen har vi det klare himmellys, gråvejrstæppet, sollyset og blandingen af himmel- og sollys. Om natten, når solen er gået ned, har vi måneskæret, stjernerne, tusmørket, skumringen, de lyse sommernætter og vinterens dybe mørke en overskyet nat. I Brogaard set i Mørkets Lys og Brogaard set af Naja Viscor indfanger forfatterne observationer på Lys, Mørke og Tid og Materiale specifikt fra et sted på landet i Nordsjælland. 

Brogaard set i Mørkets Lys

Af Iben Winther Orton

  • Vi ser månelyset en klar vinternat, det røde morgengry over marken, og finder vej i lampens skær over gårdspladsen. Når vi bevæger os ud i mørket, er vores sanser på spring, og vi oplever vores omgivelser mere intenst og nærværende.

    I en serie af kunstneriske billedessays fra gården Brogaard tager belysningsdesigner Iben Winther Orton udgangspunkt i sin egen bolig og ser på lysets og mørkets indvirkning på oplevelsen af stedet over døgnet og over året. 

    Brogaard set i Mørkets Lys er del af denne serie. Udover denne bog er udgivet Brogaard set af Naja Viščor.

    “Mørkets Lys” er Iben Winther Ortons begreb for nattens lys; vores måneskær og stjernevrimmel, tusmørket og morgengryet i samspil med bålet, lygten og vores elektriske lys. 

    Bogen inviterer læseren til at opdage naturens natlige lys. Fra de vintersorte til de florlette sommernætter, der begge tilbyder os en tryg, sund og omfavnende dunkelhed, som giver ro og hvile. Mørket renser os for ydre indtryk og give plads til de indre. 

    Mørkets Lys er en genkendelse af mørket på landet, af vores kroppes og sansers pagt med naturens rytme, og en indføring i hvordan mørkets lys kan indgå naturligt i vores hjem og hverdag.

  • Med Lightscapes står belysningsdesigner Iben Winther Orton, IALD Professional, bag flere prisbelønnede belysningsdesigns på uddannelsesinstitutioner, kirker, museer, hospitaler, byrum, landemærker m.m.

    Hun er debattør om sit fag, lys og mørke, samt belysningsdesign og -arkitektur. Hun er fortaler for et sanseligt samspil mellem det naturlige lys og kunstbelysningen for at skabe den sunde belysning. Står bag begrebet ”Mørkets Lys” om naturens natlige lys fra himmellyset og vores elektriske belysning.

    Bor med sin mand på Brogaard på landet, hvor Mørkets Lys opleves som en livgivende omfavnelse.

  • Softcover, 104 sider, 200 × 260 mm

    Idé og koncept for serien:
    Belysningsdesigner Iben Winther Orton

    Fotos ©:
    Iben Winther Orton:
    Side 7, 10-15, 26, 28-29, 34-35, 42, 44-47, 49-50, 52-53, 56-59, 64, 69-70, 72, 78, 80-81, 84-85, 87-88, 90-91, 98-101. 

    Professionel fotograf: Christina Hauschildt:
    Side 16, 22, 24-25, 30-33, 36-37, 62-65, 68, 86, 94-96.

    Arkitekt og fotograf, Naja Viščor:
    Side 8, 48, 60-61, 73, 82, 89, 92.

    Toby Orton:
    Side 51, 66-67, 71.

    Forord og tekster: 
    Iben Winther Orton med tekstforfatter Anne Kathrine Spangsberg Rosener

    Grafisk design:
    Toby Orton

240,00 kr

Køb bog

Brogaard set af Naja Viscor

Af Naja Viscor og Iben Winther Orton

  • Vores syn opfanger lys, farver, dybder og skygger i ét nu. Det er en kortvarig og intens registrering, en kropslig og nøgtern iagttagelse, som forplanter sig ud i vores sanser og oplevelser af et sted.

    I en serie af kunstneriske billedessays fra gården Brogaard tager belysningsdesigner Iben Winther Orton udgangspunkt i sin egen bolig og ser på lysets og mørkets indvirkning på oplevelsen af stedet over døgnet og over året.

    Brogaard set af Naja Viscor er del af denne serie. Udover denne bog er udgivet Brogaard set i Mørkets Lys.

    Med arkitekt og fotograf Naja Viscors blik på gården følger vi i denne bog dagens lys over året på Brogaard. Hun har gennem et helt år fulgt, hvordan omgivelser ændres gennem årstider, dagens gang og naturens lys. Med kameraet indfanger hun stedets materialitet, zoomer ind i detaljer, registrerer et udsnit af en dag, hvor lys og skygge gav lige dén oplevelse af stedet.

    Som Naja Viscor skriver i sit forord: ”Når jeg fotograferer, forsøger jeg at indfange og formidle min forundring over den rigdom af farver, stoflighed, materialer, overflader, lys og skygge, som findes i vores fysiske verden.”

    Vi genkender motivernes fortællinger, men hvor ofte står vi stille nok til at sanse og indfange detaljerne? Bogen er et katalog over alle de øjeblikke, som vi over dag og over år ser omkring os, de strejf, som rammer synet og inviterer os til at sanse verden omkring os.

    Her er efterårets gyldne blade, den ru overflade i træernes bark, en solstråle på gulvet. Et tyst snedækket tag, sarte blomster mod en ydermur, regndråbernes boblen i en regnpyt.

  • Naja Viščor

    Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 1998 og har i årene herefter modtaget en række rejse- og studielegater. Med det som afsæt har Naja Viščor gennem mange år arbejdet med at formidle den fysiske verden, som hun ser og oplever den, gennem fotografi, maleri, collage, arkitektur, tekst og tegning.

    Hun har undervist børn og unge i arkitektur og kunstnerisk udtryk.

    Hendes værker har været udstillet i København og Berlin, og hendes fotografier har været udgivet i flere tidsskrifter og aviser.

    Iben Winther Orton

    Med Lightscapes står belysningsdesigner Iben Winther Orton, IALD Professional, bag flere prisbelønnede belysningsdesigns på uddannelsesinstitutioner, kirker, museer, hospitaler, byrum, landemærker m.m.

    Hun er debattør om sit fag, lys og mørke, samt belysningsdesign og -arkitektur. Hun er fortaler for et sanseligt samspil mellem det naturlige lys og kunstbelysningen for at skabe den sunde belysning. Står bag begrebet ”Mørkets Lys” om naturens natlige lys fra himmellyset og vores elektriske belysning.

    Bor med sin mand på Brogaard på landet, hvor Mørkets Lys opleves som en livgivende omfavnelse.

  • Softcover, 236 sider, 200 × 260 mm

    © Naja Viscor & Iben Winther Orton 2025 

    Bogen er del af en serie af kunstneriske billedessays fra gården Brogaard.

    Idé og koncept for serien:
    Belysningsdesigner Iben Winther Orton

    Fotos ©:
    Arkitekt og fotograf Naja Viscor 

    Grafisk design: 
    Toby Orton

300,00 kr.

Køb bog
  • Hvad betyder lyset for synet? Hvad betyder mørket? Hvordan skabes et sted af samspillet mellem lys og mørke? Man taler om, at noget finder sted, og et sted er netop det modsatte af nutidens ekspanderende ikke-steder: Et sted har identitet og historie, og derfor rummer det en fortælling.

    Martin Zerlang, Professor emeritus og forfatter

  • Iben Winther Orton har de bedste forudsætninger for at forstå, hvad der gør et sted til et sted; hvad der giver et sted dets særpræg; hvordan et lysstrejf kan åbne blikket for en detalje; hvordan en skygge kan give nyt perspektiv på en anden detalje.

    Martin Zerlang, Professor emeritus og forfatter